SportsFair, 15. - 16. marts 2017

 

Alfix A/S

Alfix A/S har succes med svømmebassiner

Kolding virksomheden Alfix A/S har med sine gennemprøvede vådrums- og flisemonteringsløsninger leveret til mange spændende svømmebassin-projekter i 2016.

Store og krævende bassiner i såvel hovedstaden, Århus og mindre jyske provinsbyer er kommet med på den efterhånden lange referenceliste, hvortil Alfix produkterne er anvendt.

”Vi har for nyligt leveret opretningspuds, fliseklæber og fugemasse til Århus svømmestadion, hvor Alfix løsningerne er implementeret i et imponerende 50 m bassin. Det kan også nævnes, at vi i øjeblikket leverer vores byggetekniske rådgivning og produkter til Ishøj svømmehal, hvor der udføres et 50 m bassin, børnebassin, varmtvandsbassin og morskabsbassin”, siger Carsten Schultz, teknisk leder i Alfix. 

Alfix er en dansk familieejet byggematerialeproducent, som siden 1963 har udviklet, produceret og markedsført produkter som spartelmasser, vådrumsmembraner, fliseklæbere og fugemasser. Alle aktiviteter er samlet i Kolding, hvilket har været tilfældet siden virksomhedens start i 60´erne. 

Trods mere end 40 års erfaring med bassiner går virksomheden stadig ydmygt til hver eneste opgave, fordi succesen i høj grad hviler på en klar og gensidig forventningsafstemning kombineret med en tæt dialog, forklarer Carsten Schultz. For Alfix vil formålet med et sådan partnerskab altid være, at både bygherrer, ingeniører, entreprenører og udførende håndværkere kan være helt trygge ved de valgte løsninger.

I november-december 2015 leverede Alfix rådgivning og en lang række produkter til Danmarks første offentlige svømmehal – Østerbro Svømmehal i København. Her er blandt andet anvendt Alfix 2K Tætningsmasse, Alfix ProFix fliseklæber og Alfix QuickFuge 8 premium fugemasse. 

Efter Alfix er blevet mere aktiv på svømmebassin-fronten de seneste år er antallet af gennemførte projekter steget markant. Alfix er for 3. år i træk med ved SPORTSFAIR messen i Messe C, Fredericia, hvor virksomheden med glæde fortæller om erfaringerne fra de nyeste projekter.